Photo: Aki Roukala

Yona (FI)

Uni johon herään

Yona (Johanna Rasmus, f. 1984) er en finsk sanger og sangskriver, som udgiver sine egne albums. Hun går sine egne veje og bevæger sig dygtigt ud i forskellige musik- og lyrikgenrer og skaber på den måde en tidløs, eklektisk popkunst. Yonas seneste album Uni johon herään (Drømmen jeg vågner op til) udkom i 2021 og er den kunstnerisk mest ambitiøse af hendes respekterede albums. Yona har realiseret en langvarig drøm i samarbejde med Tapiola Sinfonietta, og hun står selv som producer sammen med Mauri Syrjälä.

Ifølge Yona selv er Uni johon herään et album fra "grænsetilstande". Den skildrer kunstnerens skilsmisseproces med en indre kraft, som på den en side er intim og skør, og på den anden side heftig og barsk. Yonas kreative arbejde og tolkning i fremførelsen rummer en bred skala af dynamik og farveskift, som omfatter mange forskellige følelsesmæssige tilstande. Samarbejdet med symfoniorkestret virker inden for popkunsten exceptionelt naturligt, og parallelt med dette benytter Yona sig af forskellige musikalske værktøjer, afhængigt af om musikken har brug for rap, elektronik eller bandlyd for at formidle sit budskab. Resultatet er helt forbløffende, og i Finland har både publikum og anmeldere udnævnt pladen til et mesterværk. Den er nomineret til en Emma i tre forskellige kategorier i 2022: årets kunstner, årets hitplade og kritikernes valg.